En aften fuld af længsel
musisk-scene-copy.jpg
Den Musiske Scene i Ledøje får besøg af multikunstneren Carsten Dahl. Foto: Lars Skaaning
’Længsel’ er temaet, når Marianne Mortensen og Michael Vesterskov byder velkommen til årets første arrangement i de hyggelige rammer ved gadekæret i Ledøje den 27. og 28 februar.

’Længsel’ er temaet, når Marianne Mortensen og Michael Vesterskov byder velkommen til årets første arrangement i de hyggelige rammer ved gadekæret i Ledøje den 27. og 28 februar.

Denne gang har de allieret sig med jazzpianisten Carsten Dahl. Han har vundet adskillige priser – herunder Ben Webster-prisen, og medvirker på over 300 CD-indspilninger. Derudover er han også en blændende kunstmaler. Så de to aftener i Ledøje får publikum en ”dialogkoncert med malerier”.

Carsten Dahl taler i et levende og finurligt sprog, som de fleste kan kende sig selv i. Med stor præcision, timing og humor åbner han en dialog med publikum – med udgangspunkt i klaveret, digtningen og maleriet.

Marianne Mortensen og Michael Vesterskov åbner selv aftenen med deres vinkel på temaet længsel og giver derefter scenen til Carsten Dahl. Ind imellem serveres der middag. Billetter kan bestilles på www.denmusiskescene.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *