Ung ildsjæl fik gepardpris
Gepardpris-kopi.jpg
Nicklas Stumpe (t.h) med det synlige bevis på, at han nu er blevet officiel ’gepard’.
Fodbold Nicklas Stumpe fra Ballerup Boldklub fik DBU Sjællands Gepardpris for sit store engagement i den lokale fodboldklub.

I forrige uge, midt under den månedlige fællesspisning i Ballerup BK, overraskede Thomas Gram fra DBU Sjællands bestyrelse BBK’eren Nicklas Stumpe, ved at troppe op i klubhuset med et kamerahold, kuvert og statuette.

Alt sammen som bevis på, at den unge ildsjæl fra Ballerup BK var blevet valgt som årets modtager af Gepardprisen 2019.

Gepardprisen er en pris som bliver uddelt blandt alle fodboldklubber på Sjælland, og det er kun frivillige ildsjæle under 35 år, som kan komme i betragtning til den.

I begrundelsen for valget af netop Nicklas Stumpe, lagde DBU Sjælland vægt på, at årets vinder af prisen dækker et meget bredt spekter, som alt i alt gør Ballerup BK til et godt sted at være fodboldspiller.

Der blev herefter opremset alle de funktioner, som han varetager: Han vasker spillernes træningstøj, laver mad til spillerne, er livescore- og holdkortindberetter, sørger for kolde drikkevarer efter kamp og træning samt sidder i bestyrelsen og i Ballerup Idrætsbys brugerråd.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *