Stjerneinstruktør besøger Baltoppen Bio
Baltoppen-besøg-kopi.jpg
Holdet bag den aktuelle film ’Krudttønden’ med Ole Christian Madsen nummer to fra venstre. Han vil selv komme i Baltoppen Bio og introducere filmen.
Den biografaktuelle filminstruktør, Ole Christian Madsen, kommer til Ballerup den 1. marts for at introducere og fortælle om tilblivelsen af sin seneste film, der handler om terrorangrebet i 2015.

Den biografaktuelle filminstruktør, Ole Christian Madsen, kommer til Ballerup den 1. marts for at introducere og fortælle om tilblivelsen af sin seneste film, der handler om terrorangrebet i 2015.

Ole Christian Madsen er kendt for blandt andet at have lavet de danske film ‘Flammen & Citronen’, ’Nordkraft’ og ’Steppeulven’ samt instrueret afsnit af Taxa, Rejseholdet og Edderkoppen.

I udlandet har Ole Christian Madsen instrueret en række afsnit af den amerikanske hitserie ’Banshee’, der også havde Ulrich Thomsen på rollelisten.

Det er med andre ord en instruktør af internationalt format, der gæster Ballerup om et par uger til forpremiere på sin seneste film ‘Krudttønden.

Her vil han fortælle om arbejdet med at lave filmen. Hos biografdirektør Jan Boye Thomsen vækker det glæde at kunne tiltrækkeinternationale filmfolk som Ole Christian Madsen til Ballerup.

“Jeg er glad for, at Baltoppen Bio kan tilbyde oplevelser som instruktørbesøg til vores gæster og vise, at vi også kan være med, selvom vi er en mindre og uafhængig biograf”.

I ‘Krudttønden’ følger man flere nøglepersoner på den skæbnesvangre aften, som alle har det tilfælles, at de i løbet aftenen og natten bliver involveret i terrorangrebet, som for evigt vil ændre deres liv.

På rollelisten kan man se store navne som Lars Brygmann, Nikolaj Coster-Waldau, Jakob Oftebro og Sonja Richter.
Forpremieren og introduktionen begynder klokken 19 og billetter kan købes via Baltoppen Bios hjemmeside.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *