Klumme: Stakkels uenige forældre
Nicola-sort-hvid-copy.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på fem og Titan på tre år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

Deleforældre, fuldtidsforældre, singleforældre – ja kært barn har som bekendt mange navne. Når man er forældre, er man det jo på fuldtid, hvad end man bor sammen med barnet to dage om ugen, hver 14 dag eller slet ikke.

Til gengæld synes jeg ofte, jeg hører historier om, hvor svært det er, at være alene/single-forældre. Ofte fremstilles det som meget hårdere end at være en del af den klassiske mor-far-barn-konstellation. Og selvfølgelig er der mange ting, der er sværere, når man står alene med ansvaret. Det er jeg fuld ud bevidst om. Til gengæld er der også mange fordele og her taler jeg ikke om diverse økonomiske tilskud eller den udvidede mig-tid.

Jeg mener helt seriøst, at det er svært at være forældre. Lige gyldig hvilken prædikat man har. Så er det svært. Punktum.

”Jeg tror altså der er en grund til at man skal være to for at lave et barn. Det ER bare mega hårdt, så det må være meningen, at vi skal være to om at passe det,” sagde min gifte veninde en dag.

En anden dag, sagde min bror til gengæld:

”Helt ærligt, så tror jeg faktisk det er meget lettere at være singleforældre end at være gift.”

”Hvad siger du?” svarede jeg forundret. Min bror har selv to børn, er delefar og har en 7/7 ordning med børnenes mor.

Så han ved hvad, han taler om. Hans argument var blandt andet, at børnene ikke havde mulighed for at spille forældrene ud mod hinanden, når der kun var en. Reglerne var alt andet lige også lettere at kommunikere og sætte, da de ej heller skulle forhandles.

Og jeg må tilstå, som mine egne børn vokser, familielogistikken udfordrer og krav, regler og lyster kommer kravlende fra alle hjørner, forstår jeg bedre og bedre min bror.

Inden man får børn italesætter man sjældent noget så simpelt som ens meninger og vurderinger af en sund madpakke.

Min mand synes for eksempel, at ostehapser er både klamt og alt for dyrt. Og jeg er egentlig enig, men jeg forstår godt børnenes ønske om at få en med i madpakken. Så jeg køber dem, når de er på tilbud. Andre gange køber jeg et stykke cheddarost og skærer det i stænger og så får de dem med. Men dette er kun et enkelt eksempel for hvad med de der frugtsmoothies der koster 5-10 kroner stykket og indeholder en brøkdel frugt i forhold til rigtig frugt? Er det go eller no-go? Pålægschokolademadder?

Og hvad med legetøj i børnehaven? De har ingen regler om det i børnehaven, så det skal i også blive enige om? Og reglerne omkring spisebordet. Forventninger til hvad børn kan skal og bør bidrage med i hjemmet. Opførsel? Sprog?

Hvor meget må legetøjet fylde i stuen og når det er weekend, skal børnene så udenfor og få luft (og dermed dig selv) eller er det ok at de bare er inde en hel dag iført nattøj? Må de ligge ned i sofaen eller skal de sidde op? Og hvad med sovetiderne? Må de mærke det er weekend eller ødelægger det rytmen?

Hvad med skærmtider, spilleregler og legeaftaler? Påklædning, prisen på reolen til børneværelset og er en Xbox noget man ”bare” får i gave? Og hvad med lommepenge og størrelsen på slikskåle – dem kan vi også diskutere.

Alt andet er alligevel til diskussion – i hvert fald i visse perioder – så ja, nogle gange er jeg ikke i tvivl om at det er lettere at være enlig forældre, så man i det mindste kan nøjes med at høre børnenes brok og ikke også partnerens.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *