Pokaler til fire ryttere
Pokaloverrækkelse_23-copy.jpg
De fire pokalvindere fra Ballerup Rideklub. Fra venstre: Laura Høj Vraa, Johanna Hertel, Camilla Mortensen og Michala Fagerlind. Foto: Ole Hertel.
Ridning Hvert år uddeler distrikt 1 (Storkøbenhavn) under Dansk Rideforbund pokaler til de mest vindende ryttere for hver disciplin i det forgangne år.

I 2019 udmærkede Ballerup Rideklub sig med at have nogle særdeles aktive og vindende ryttere i både pony- og hestedressur. Derfor var der pokaler til hele fire dressurryttere fra Ballerup Rideklub ved tirsdagens pokaluddeling for 2019, som blev afholdt på Vallensbæk Ridecenter.

I ponydressur var der pokaler for andenplads til Camilla Mortensen og hendes pony Vigerous Reckless og en tredjeplads til Johanna Hertel og hendes pony Stegstedgaards Annabell.

I hestedressur blev der også uddelt to pokaler for førsteplads til Laura Høj Vraa og hendes hest Østerkjær Filucca og en andenplads til Michala Fagerlind og hendes hest Amarillo Firfod.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *