Forrygende futsal-finale for BSF
BSF-U-18-kopi.jpg
U18-pigerne blev sjællandsmestre - det samme gjorde tre andre pigehold fra BSF i weekenden.
BSF’s futsal-piger fik en flot afslutning på året og vandt fire sjællandsmesterskab-er og kvalificerede to hold til DM.

I Ballerup-Skovlunde Fobolds kvinde- og pigeafdeling er der en god tradition for at spille futsal i vintersæsonen, og de har gennem tiden vundet guld ved både SM og DM.

Årets finaler ved sjællandsmesterskaberne blev spillet i Roskilde lørdag den 29. februar og det blev endnu en triumf for pigerne.

Lørdag formiddag skulle elitepigeholdet forsøge at leve op til tidligere bedrifter. De havde to U14-hold med i U14 A-række finalespillet, og pigerne skuffede ikke, men hev både guld og bronze med hjem til BSF. Guldvinderne satte kun point til mod det andet BSF-hold i de fire kampe.

Lørdag eftermiddag skulle to U16-hold i ilden, og der var et hold med i både B- og A-række finalespillet. Først kunne holdet i B-rækken efter fire kampe lade sig hylde som sjællandsmestre.

Dernæst slog også holdet i A-rækken modstanderne af banen. Finalen mod Roskilde Pigefodbold blev meget tæt, men små 13 sekunder før tid afgjorde BSF kampen og blev derfor også sjællandsmestre i U16 A-rækken.

Tæt kamp

Lørdag aften var det så klubbens U18 hold, der skulle se om de kunne følge trop med de andre. I U18 rækken havde BSF både et hold i B-række finalen og et i A-række finalen.

I B-rækken stod finalen mod de evige rivaler fra Roskilde Pigefodbold, som denne aften viste sig for stærke for BSF-pigerne og vandt finalen 3-1.

I A rækken var modstanderen B73 Slagelse, et hold som er rigtig dygtige i denne disciplin og det blev også en tæt kamp som endte med en 2-1 sejr til BSF og dermed endnu et sjællandsmesterskab til BSF denne dag.

Resultaterne betyder, at U16 og U18-pigerne søndag den 8. marts skal deltage i danmarksmesterskaberne i futsal som afvikles i Holbæk.

Det var en stolt og glad sports- og talentansvarlig Gert Sørensen, som lørdag aften, efter 11 timers futsal, kørte hjem fra Roskilde med tanke på at dagen have givet fire sjællandsmesterskaber, en sølvmedalje og en bronzemedalje til klubbens pigehold, efter en super indsats fra alle pigerne og deres trænere – og med flot opbakning på tilskuerpladserne fra forældre og familier.

Herunder billedere af de tre yngste guldhold:

U14

U16A

U16B

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *