Når det umulige bliver muligt
allan-1.jpg
33-årige Allan Profft fra Ballerup er startet forfra på skolebænken. Stofferne har han lagt bag sig og nu drømmer han om at uddanne sig til pædagog og arbejde med unge.
Allan Profft blev i 4. klasse erklæret ordblind, og kampen med bogstaverne var hård. Så hård at Allan allerede i folkeskolen gav op. Han gennemførte aldrig 8. klasse og røg som ung ud i både kriminalitet og misbrug. Som 33-årig læser han nu fag på VUC for at blive klar til pædagogstudiet.

Allan Profft kæmpede i sine unge år med ordblindhed, kriminalitet og misbrug. Efter han kom væk fra den dårlige løbebane, har han arbejdet indenfor mange brancher, men tager nu som 33-årig fag på VUC som et skridt på vejen mod pædagogstudiet.

Selvom ordene stadig driller, tror Allan på, at han nok skal komme videre og roser især sin dansklærer for at motivere ham til at gennemføre planen.

”Hun har virkelig givet mig troen på, at det her er en god plan, og at jeg skal nok komme derhen af,” siger han.

Ville være sej

I 7. klasse begyndte det at blive vigtigt for Allan Profft at være ”en af de seje”. Allan var tilknyttet Ordblindeinstituttet i Ballerup og gik i en ordblindeklasse, men havde i nogle fag holdarbejde med elever fra de almindelige klasser på Egebjergskole.

Den unge folkeskoleelev kæmpede med sin ordblindhed og følte sig i hver eneste skoletime svagere end de andre. Derfor blev ordblindheden en af de faktorer, der drev ham ud i kriminalitet og misbrug i jagten på at blive populær.

”Du står i hjemkundskab og læser en opskrift og er panikangst, fordi du dårligt kan læse overskriften på banankage. Derfor havde jeg brug for at finde min stærke side. Det handlede om at forklæde mine svagheder,” fortæller han.

Som 13-årig begyndte Allan at tage stoffer, og som 15-årig kom han på afvænning uden at have færdiggjort 8. klasse.
Da han efter ti måneder på afvænningshjemmet kom ud, boede på et værested og fik plads som tømrerlærling, så alt godt ud, men ensomheden ramte, og Allan vendte tilbage til ’downtown Ballerup’ og gamle vaner med stofmisbrug og kriminalitet.

”Det var ligesom at komme tilbage til en familie, hvor alle havde savnet dig, så jeg landede bare i det her miljø igen,” fortæller Allan.

Kæmpe tomrum

Allans mor ledte imidlertid til sidst sin søn væk fra det dårlige miljø, og to år efter tilbagefaldet var han igen på ret kurs.

Siden da har den nu 33-årige arbejdet med mange forskellige ting. Blandt andet blev det at spille computer til en levevej – og en vej ud af hans anden nedgangsperiode.

”I denne her afvænningsperiode var der et kæmpe tomrum privat, så jeg begyndte at spille computerspil. Jeg brugte computeren til at finde mig en ny hobby,” fortæller han.

I 1,5 år levede Allan kun af indtægter fra ’Call of Duty’-turneringer, og siden var han med til at starte Ballerup E-sport, hvor han også i dag er medlem af bestyrelsen.

At gøre en forskel

Udover computerspil opdagede Allan også, at der var noget andet, der var spændende for ham at arbejde med – nemlig unge med diagnoser.

Han fik job i en ungdomsklub, men med tiden ændrede kommunen procedurer, så Allan ikke kunne fortsætte, da jobbet krævede en uddannelse:

”Der gik det op for mig, at det var det her, jeg havde drømt om. Her gør jeg en samfundsmæssig forskel, jeg går glad på arbejde hver dag, og jeg kan leve af det. Den dør blev lukket,” siger han.

Et godt forbillede

Efter at måtte opgive den drøm, forsøgte Allan sig som konsulent i e-sportsbranchen, men her ramte ordblindheden igen. Efter en præsentation blev han bedt om at skrive et referat.

”Der startede den første kvalme, og den stoppede bare ikke,” fortæller han.

Hermed blev Allan Profft ad omveje ledt tilbage til skolebænken og ind på VUC i Lyngby, hvor han netop nu tager fag både på 9.-10. klasses- og gymnasieniveau. På sigt er målet at læse ’pædagogpakken’, som er adgangsgivende til pædagogstudiet, for at kunne fortsætte arbejdet med unge.

Og så læser Allan også for at være et godt forbillede for sine to sønner:

”Jeg er nødt til at gå i forvejen. Jeg er nødt til at vise, at selvom noget har føltes umuligt hele livet, er det aldrig umuligt,” siger han.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *