Klumme: Fødselsdage, pres og stress
Nicola-sort-hvid-copy-1.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på fem og Titan på tre år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

Dixon er som nævnt startet i skole. Og der er meget godt at sige om det, men der er dog en ting, jeg virkelig savner ved børnehavelivet: Nemlig fødselsdagene.

I børnehaven kunne man fejre ungerne der – det vil sige aflevere noget lækkert og lade pædagogen stå får det eller invitere gruppen hjem i to timer.

Første gang, vi havde børnehaven hjemme, stressede jeg vildt og så diverse frygt-scenarier om smadret børneværelse og legetøj.

Det viste sig dog, at det eneste der blev ødelagt var min ’shake’n’bake’ kage. Yep, det er lidt af en præstation at kunne ødelægge sådan nogle, men det kan jeg! Jeg er simpelthen så elendig til at bage, at jeg havde proppet så meget glasur på kagen, at den ikke kunne skæres ud uden at gå i smulder.

Heldigvis reddede jeg den ellers pinlige situation ved at servere en pakke gifler med flag i. Det jo det fede ved små børn. De er så taknemmelige.

Som årene gik, blev Dixon dog mere bevidst og ønskede sig en lagkage med Spiderman. Min mand kender mig og ved, hvordan kage-pres seriøst kan slå mig helt ud, så sidste år købte han et spiseligt Spiderman-kage-klistermærke (det lyder temmelig klamt, men det er vist bare sukker og farvestoffer blandet sammen.)

Men i år er Dixon så begyndt i skole og presset er på alle mulige måder helt anderledes.

Allerede to uger inde i skoleåret blev der lagt hårdt for, da en klassekammerat inviterede alle ungerne i legeland. Dixon var praktisk talt lykkelig. Mest fordi vi aldrig har taget ham med i et. Han var faktisk så begejstret, at han blev rasende, da min mand hentede ham fra fødselsdagen og takkede nej til en sightseeing-tur rundt i legelandet.

Faderens manglende legelands-begejstring påvirkede Dixon så meget, at han var tavs hele vejen hjem. Da min mand spurgte hvorfor, svarede han: ”Fordi mormor siger, man ikke skal sige noget, hvis man ikke har noget pænt at sige.”

Jeg må tilstå, at lige den straf, gør mig vildt misundelig. Jeg ville eeeeelske hvis ungerne ville ”straffe” mig med stilhed. Det er dog aldrig sket.

Men tilbage til fødselsdagen. En anden klassekammerat havde kort forinden haft klassen hjemme til fødselsdag – endda med en kaffe-invitation til forældrene. Og selvom det hverken er eller skal være en konkurrence, bliver jeg alligevel ramt. Jeg vil da også arrangere en fed fødselsdag. Og når nu vi ved, jeg ikke kan bage, var jeg allerede bagud i forhold til uddeling i skolen. Det omgik jeg så temmelig u-pædagogisk ved at lave slik spyd. Det var forbløffende nemt og et stort hit – og heldigvis var der ingen, der stak øjnene ud på hinanden.

Men fødselsdagen orkede jeg altså ikke at have i vores lejlighed. I forvejen havde vi familien weekenden inden, hvor vi både hentede stole i kælderen og ommøblerede stuen for at få plads til alle.

Så på opfordring fra min bror, blev det til en drengetur i Bagsværd bio, hvor der heldigvis var forpremiere på filmen ’Fremad’.

Og som altid hos os, kommer de bedste ideer på sjove tider. Der var sat tid af til hygge inden filmen, hvor jeg havde bagt en kage (som Dixon pyntede) og egentlig ikke tænkt mere over det før min mand en time inden afgang spurgte:

”Hvad skal vi egentlig lave med børnene i de der 45 minutter?”

Og således fik vi endnu engang bevist, at vi er bedst under pres. Min mand foreslog vi lavede en quiz og på ingen tid havde vi lavet en ’Tip en 13’er om Dixon.’

Quizzen var et kæmpe hit. Ligesom filmen, popcornene og slikket. Kagen derimod – den sprang selv flere af ungerne over.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *