Trommefest i Måløv i aften
Unguryanu-COLOURBOX.jpg
Ud og dans i haven, på altanen eller foran din opgang i aften klokken 19, hvor der er tre minutters byfest i Måløv. (Husk at holde god afstand til andre). Foto: Unguryanu/Colourbox
Der er arrangeret tre minutters byfest i Måløv i aften - hjemmefra naturligvis - og alle er inviteret.

I disse coronatider, hvor vi alle holder os mest muligt hjemme, kan man godt komme til at savne lidt fest og ballade. Heldigvis opstår der hver dag mange sjove initiativer rundt omkring – der har for eksempel cirkuleret mange forskellige videoer fra byer i Italien, Spanien og efterhånden også her i Danmark, hvor naboer har sunget fællessang ud af vinduer og fra altaner.

I Måløv har de også fundet på noget sjovt i aften, fredag den 20. marts klokken 19, og alle kan være med. Det er Kirstine Koch fra Måløv der har fundet på idéen, som hun har delt i facebookgruppen ‘Mit Måløv’, hvor hun skriver:

“Vi trænger til at bevæge os! Og derfor vil det være helt fantastisk, hvis du sammen med dem, du bor sammen med, vil tage en jakke på, gå ud i din have sammen med den største af dine højttalere fredag den 20. marts klokken 19.
For når klokken bliver præcis 19.00, og nyhederne går i gang, sætter vi alle sammen Safri Duo på højttaleren med “Played-A-Live”. Og så giver vi den fuld gas i tre minutter fra klokken 19.00 til 19.03, så alle dem, der skal putte børn på det tidspunkt, kan få ro til det bagefter.”
 
Opfordringen er hermed givet videre – og så kan alle dem, der ikke gider være med, også nå at finde høreværn/propper frem i mellemtiden. Hav en dejlig fredag aften – med eller uden trommefest! 
 
 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *