Stille og rolig genåbning af genbrugspladsen
Genbrugsstation-07-14-20-copy.jpg
Energien og humøret var i top på genbrugsstationen, da den genåbnede tirsdag formiddag og private igen kunne komme af med deres affald. Foto: Kaj Bonne
Her til formiddag slog genbrugsstationen på Energivej atter portene op, så folk kunne komme af med deres affald.

Efter et par ugers corona-nedlukning var der tirsdag atter åbent for private på genbrugsstationen på Energivej, efter at sundhedsmyndighederne har givet grønt lys til dette i weekenden.

Man kunne have frygtet at gør-det-selv- og havefolket ville valfarte til pladsen med proppede trailere, så der ville være lange køer og ventetid. Men sådan gik det slet ikke i Ballerup.

Det blev en ganske stilfærdig genåbning tirsdag klokken 10, hvor fem biler holdt klar foran genbrugsstationen og stille og roligt kunne trille ind.

I god ro og orden fik folkene i bilerne tømt deres bagagerum og trailere for elektronikaffald, haveaffald og murbrokker uden den mindste fare for corona-smittespredning.

Nye regler

Selvom genbrugsstationen nu er åben igen, er der på grund af smittefare dog nogle lidt andre regler på pladsen i disse coronatider.

For eksempel vil personalet hele tiden sørge for, at der ikke er for mange mennesker ad gangen på pladsen, ligesom man skal holde god afstand til hinanden og selv skal medbringe enten handsker eller håndsprit.

Kommunen anbefaler, at man kun besøger genbrugsstationen, hvis det er absolut nødvendigt, og at man i øvrigt følger myndighedernes anvisninger om så vidt muligt at blive hjemme.

Genbrugsstationen holder nu åbent alle ugens syv dage fra klokken 10 til 18, de to første timer er forbeholdt erhverv.

 

FAKTABOKS: Retningslinjer

For at undgå smittespredning i forbindelse med besøget på genbrugsstationen skal man:

• Følge anvisninger på skilte og fra personale
• Holde god afstand til andre
• Blive i bilen til det er din tur til at læsse af og gå kun hen til containeren én person ad gangen
• Bruge handsker eller medbragt håndsprit (både før og efter besøget). Der er ikke adgang til håndvask og håndsprit på pladsen
• Sortere sit affald hjemmefra, og gør opholdet så kort som muligt
• Selv medbringe handsker, skovl og kost.

Fotos: Kaj Bonne

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *