Lokale virksomheder leverer corona-hjælp
DTU-levering.jpg
Fra DTU har kommunen fået en masse gummihandsker og heldragter, som kan bruges af syge- og plejepersonalet under coronakrisen. Foto: privatfoto
Hjælp I forbindelse med corona-krisen har Ballerup Kommune været på jagt efter værnemidler som masker og handsker til sygeplejen. Et lokalt håndværkerfirma og DTU har hjulpet til.

Alle i Danmark er i disse uger blevet bedt om at vise samfundssind. Det være
sig med at holde afstand, ikke forsamle sig og på anden måde gøre sit til, at corona-smitten ikke spredes.

Men der er også andre måder at hjælpe på. Det viste den lokale håndværksvirksomhed Jakon i den forgangne uge.

Viste overskud

Ballerup Kommune er nemlig på jagt efter værnemidler, der skal bruges til blandt andet hjemme- og sygepleje, og har derfor spurgt de lokale virksomheder om hjælp.

Jakon bød ind og donerede 400 støvmasker samt handsker til kommunes hjemmehjælpere og plejehjem, Dermed viste virksomheden, at der trods hårde tider også er overskud til at give en hjælpende hånd.

I Ballerup Kommune er man glade for donationen, der kan gøre en stor forskel i det daglige arbejde med at bekæmpe corona-virus.

Også DTU er hoppet med på hjælpevognen og har leveret 200 heldragter og en masse gummihandsker.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *