Skyderi i Måløv
skyderi-måløv.jpg
Den sorte VW med skudhuller og smadret bagrude Foto: Presse-fotos.dk
politi Søndag aften blev der affyret flere skud mod en personbil på Måløv Hovedgade.

Det er ikke meget, Københavns Vestegns Politi indtil videre har villet ud med i sagen omkring et skyderi i Måløv søndag aften.

Det eneste vi indtil videre har kunnet få bekræftet er, at politiet klokken 18.34 modtog en anmeldelse om, at der var affyret en række skud mod en personbil på Måløv Hovedgade. Ifølge politiets foreløbige undersøgelser er der ikke kommet nogen til skade i forbindelse med skyderiet, men politiet var massivt til stede hele aftenen.

I følge Københavns Vestegns Politi er det endnu for tidligt at sige, hvad der ligger bag skyderiet, men der efterforskes bredt – og de forventer at kunne fortælle mere senere i dag.

I følge Ekstra Bladet, som havde en medarbejder i Måløv søndag aften, var politiet efter skyderiet inde i en af blokkene i Eskebjerggård, ligesom de undersøgte området med hunde. Men politiet har altså endnu ikke yderligere kommentarer.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *