Flot donation til Plejecenter Toftehaven
læserbrev Plejecenter Toftehaven har modtaget en donation på 7.212,77 kroner fra Vestegnens Musikhøjskole.

Vestegnens Musikhøjskole har eksisteret i Ballerup Kommune i næsten 50 år og har undervist et hav af voksne. Musikskolen er nu nedlagt, og den musikpædagogiske leder Bente Hanke er flyttet til Plejecenter Toftehaven, som nu også huser hendes smukke flygel, der pryder plejecenterets store fælles opholdsrum.

Vestegnens Musikhøjskole og dermed Bente har gennem tiderne, udført flere musikalske opgaver for Ballerup Kommune. Bente har gennem alle årene, været en meget aktiv deltager i planlægning af blandt andet Ballerup Musikfestival og senest Ballerup Musikfest.

Som afslutning på Vestegnens Musikhøjskoles virke, ønsker musikhøjskolen at donere restformuen til musikalske aktiviteter på Plejecenter Toftehaven. Donationen markerer samtidig en fin afslutning på et godt samarbejde gennem mange år, mellem Vestegnens Musikhøjskole og Ballerup Kommune.

Ballerup Kommune og dermed Plejecenter Toftehaven hilsner naturligvis donationen velkommen og lover, at pengene kommer plejehjemmets beboere til glæde – i musikkens tegn.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *