Politi uge 21
Politiets-stopskilt_foto_Rigspolitiet.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Ung kvinde fundet i Hareskoven

Mandag den 18. maj klokken 20.57 fik politiet en anmeldelse om, at en 20-årig kvinde fra Valby skulle befinde sig i Hareskoven, og at hun var gået hjemmefra i nedtrykt tilstand.

Politi og sundhedsvæsenet kørte til området, og der blev rekvireret helikopter til stedet for at lede efter den savnede kvinde. Hun blev kort før klokken 23 fundet ukontaktbar og kørt til hospitalet for behandling, oplyser Nordsjællands Politi.

 

13-årig butikstyv i Ballerup Centret

Mandag den 18. maj klokken 14.53 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri i Ballerup Centret. Butikkens personale havde tilbageholdt en 13-årig pige, idet hun havde stjålet forskellige varer. Patruljen afhørte hende og kontaktede hendes forældre, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Kørte bil uden kørekort

Tirsdag den 19. maj klokken 20.45 bragte en politipatrulje en 22-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Baltorpvej i Ballerup. Manden havde ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Bil beslaglagt efter trafikuheld

Lørdag den 23. maj klokken 17.01 kørte en politipatrulje og en ambulance til en solotrafikulykke på tilkørslen til Motorring 4 ved Sydbuen i Ballerup. Her havde føreren – en 44-årig mand fra Roskilde – af en varebil påkørt et hegn og et træ.

Han virkede meget påvirket, hvorfor han blev anholdt, tilset på skadestuen og derefter kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Fordi promillen var høj, kunne politiet beslaglægge hans bil, oplyser Københavns Vestegns Politi.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *