Når vin bliver personlig
Vin-Kobaj-02-23-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Alexander Kidd (t.h) har gjort sin glødende interesse for vin til sin levevej med firmaet Kobaj, hvor man kan kommunikere og virtuelt mødes med den enkelte vinbonde. Her sammen med communications manager i Kobaj, Birgitte Henriksen. Foto: Kaj Bonne.
God smag På bare et halvt år har Ballerup-firmaet Kobaj skabt stor succes med at skabe direkte forbindelse mellem vinbønder og vinkunder online. Nu går de efter hele verden.

Forestil dig at du ikke vil købe den vin du plejer i det lokale supermarked, men vil have noget helt specielt. Måske vil du se, hvor vinen komme fra og endda få en snak med den vinbonde, der laver vinen. Samtidig vil du have den leveret direkte til din dør.

Det er faktisk muligt hos Ballerup-firmaet Kobaj, der i december begyndte deres unikke koncept med at skabe direkte forbindelse mellem primært private vinkunder og vinbønder rundt om i Europa og USA online.

I december 2019 havde firmaet en omsætning på 50.000 kroner, i april rundede man en million kroner.

Personlig vinoplevelse

Det hele blev grundlagt af Alexander Kidd, som i forvejen havde gjort sig lidt i hjemmesider med vin og som i mange år har haft en stor interesse for vin.

Men ideen om at skabe en mere personlig vinoplevelse og skabe en direkte kontakt mellem kunder og vinbonden uden fordyrende mellemled, blev som sagt sat i værk i december 2019. Han fik blandt andet Letz Sushi skaberen Louise Ertman til at investere i sitet, der fik navnet Kobaj, en let omskrivning af co-buy, og en platform var født.

Siden er det gået slag i slag. I dag er der fire ansatte i virksomheden, men nye investeringer skal nu fordoble antallet af medarbejdere, der til daglig sidder i fælleskontor-projektet The Camp i Trygs lokaler på Klausdalsbrovej.

Møde med vinbonden

”Jeg har altid interesseret mig for vin og har haft meget kontakt til vinbønder. Jeg synes, det kunne være interessant at gøre vinoplevelsen mere personlig og skabe en kontakt mellem den vininteresserede og vinbonden. Under mine mange besøg på vingårde fandt jeg ud af, at vinimportører fik det meget billigere end private og jeg tænkte, at der kunne skabes et marked for mere direkte handel. Samtidig kunne man få et indblik i, hvor vinen kommer fra, produktionen og endda ’møde’ vinbonden,” siger Alexander Kidd, der mærker en stigende interesse for Kobaj.

”At købe vin på nettet er jo ikke noget nyt. Men at man på den måde kan få direkte kontakt til den enkelte vinbonde vis facebook, og endda i sidste ende få indflydelse på smagen, hvis den ikke falder i god jord, er nyt. Under coronakrisen har mange også benyttet sig af os, og flere vinbønder er hoppet med. Så kan man alligevel komme ud og besøge en vingård, uden at skulle rejse,” siger Alexander Kidd, som forventer at væksten vil fortsætte.

Hele verden med

Indtil nu har man allieret sig med vinbønder fra Europa og USA, men den videre ekspansion betyder, at man skal have hele verden med.

”Vi har endnu ikke fået eksempelvis Sydamerika med, men det er næste skridt. Vi skal ud til hele verden,” siger Alexander Kidd, som også lægger det meste af sin tid i Kobaj.

”Jeg kan godt lægge 80 timer om ugen i firmaet. Jeg har to børn på fire og syv år og en forstående kone – heldigvis.

Så ofte kører jeg hjem om eftermiddagen og spiser med familien og når børnene så er i seng, så kører jeg herind igen,” siger Alexander Kidd med et grin, der også signalerer, at han godt ved, at det er lidt vildt.

”Vi har ikke ret stor avance på det her, for vores fokus er på kunden og på vinbonden. Så vi er nødt til at holde hjulene i gang og så er det jo rigtig spændende. Det er min interesse og hobby, som nu er mit job,” siger Alexander Kidd, som trods vækst og ekspansionsplaner ikke regner med at flytte væk fra The Camp.

”Det er et helt specielt miljø, hvor næsten alle er IT-virksomheder og hvor vi skiller os ud med vores vinkasser. Samtidig er det fleksibelt, så der er plads, uanset om der kun er mig eller 50 ansatte. Så vi bliver hængende her,” siger Alexander Kidd.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *