Home-mægler fylder 60
lone-1.jpg
Lone Bøegh Henriksen driver i dag 11 Home-forretninger i blandt andet Ballerup, Smørum og Herlev.
Indehaver af Home Ballerup, Lone Bøegh Henriksen, fylder 60 år den 8. juli.

Igennem sin 34-årige karriere som selvstændig ejendomsmægler har Lone Bøegh Henriksen oplevet lidt af hvert – lige fra kartoffelkur over finanskrise til coronakrise.

Hun beskrives af kollegaer som en ildsjæl, der er kendetegnet ved en høj grad af omstillingsparathed og fokus på altid at komme i mål.

Dette har bragt hende langt i branchen og den driftige erhvervskvinde driver i dag 11 Home-forretninger – blandt andet i Ballerup, Smørum og Herlev. Dertil kommer en projektsalgs- og udlejningsafdeling, samt et servicecenter.

Sideløbende med den voksende forretning har Lone Bøegh Henriksen været en flittigt benyttet talsperson for branchen og Homekæden i pressen.

Driver også stutteri

Udover ejendomsmæglerkarrieren har Lone også fundet tid til at udvikle en ikke ubetydelig stutterivirksomhed, HPhorses hjemme fra gården i Hillerød, hvor der for tiden går cirka 60 heste.

Sammen med sin tyske partner ejer hun flere af Europas mest betydningsfulde dressuravlshingste, som blandt andet har vundet flere medaljer til verdensmesterskaberne for unge dressurheste.

Lone Bøegh Henriksen fylder 60 år onsdag den 8. juli . Hun holder fri på dagen og alle, der måtte have lyst, er meget velkomne til at kigge forbi og ønske tillykke.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *