Klumme: Åh, den kærlighed
Nicola-sort-hvid-copy.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på seks og Titan på tre år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

”Mor, du må ikke sige det til nogen. Det en meget stor hemmelighed. Jeg er forelsket,” betroede Dixon mig.

”Sikke dejligt. I hvem?” spurgte jeg.

”I Mai.”

Jeg prøvede at huske pigerne fra klassen og kom i tanke om en særlig frisk pige:

”Mai, er det hende, der også bruger natble?” spurgte jeg.

”Ja nemlig. Vi er et rigtig godt par,” svarede Dixon bestemt.

Kort efter spurgte han, om jeg ville hjælpe ham med at lave et kærestebrev. Jeg var overbevist om, at forelskelsen nok ville lægge sig indenfor et par dage, så vi aftalte at lave det i weekenden.

Men Dixon er ikke mit barn uden grund og tålmodighed ligger ingen af os nært. Allerede tirsdag aften vidste hans far besked om forelskelsen, da Dixon ikke kunne spise sin aftensmad:

”På grund af alle de der bobler i maven,” som han selv sagde.

Dagen efter fortalte Dixon, at han også havde delt sin hemmelighed med hans ven Jens. Det blev han nødt til, fordi ham og Jens vil flytte til udlandet og blive youtubere, når de bliver store. Forvirret spurgte jeg ind til hvad det havde med Mai at gøre, hvortil han svarede:

”Hvis Mai vil være min kæreste, vil jeg hellere flytte til udlandet og blive youtuber sammen med hende.”

Torsdag var Dixon lidt mut. Han havde leget med Mai, men så kom Sofia og ville lege med dem. Men det havde Mai åbenbart ikke brudt sig om og havde sagt til Sofia, at hun ikke måtte lege med dem.

”Men så blev jeg jo nødt til at lege med Sofia,” sagde Dixon. Hvorfor spurgte jeg?

”Fordi det skal man jo. Man skal ikke holde nogen ude,” svarede han.

Stolt kiggede jeg på ham og spurgte, hvad Mai så havde gjort. Hun var blevet sur og gået over og lege med Jens. Ak ja, livet i 0.klasse, er bestemt ikke nemt.

Fredag eftermiddag hentede jeg til gengæld en utrolig glad Dixon fra skole, som stolt fortalte:

”Jeg spurgte Mai om hun ville være kæreste og hun sagde ja!”

Jeg var næsten lige så lettet som Dixon, der fortalte, han havde spurgt hende ved gyngestativet, men at hun havde svaret, han skulle spørge hende ved rutschebanen, der ligger oppe i klatrestativet – som Dixon ikke kan lide at kravle op i. Men man gør som bekendt mange skøre ting i kærlighedens navn. Så Dixon var kravlet op og havde spurgt hende på rutschebanen, hvortil hun havde svaret:

”Det kan vi godt, men vi kan ikke kysse før efter corona!”

I weekenden var Dixon glad og virkede næsten forelsket. I bilen sagde min mand den ene dag:

”Se Dixon. Der er en solstråle, der kommer igennem skyerne,” hvortil Dixon svarede:

”Det er ligesom Mai.”

Dixon var dog ikke mere ramt end at han svarede nej tak, da jeg spurgte, om vi skulle lave det kærestebrev.

”Hun har jo sagt ja!” var hans kommentar.

Mandag morgen ramte usikkerheden alligevel vores lille drømmer og på vej til skole fortalte han, at han ville spørge Mai om hun stadig kunne huske, at de var kærester.

Efter skole hentede vi en trist Dixon. Mai kunne godt huske, de var kærester – hun havde bare lige glemt at fortælle, at hun også var kæreste med Jens!

I den alder tager man nok lidt lettere på kærligheden. I hvert fald var Dixon utrolig glad tirsdag aften, og da jeg puttede ham, spurgte han mig:

”Hvad betyder at slå op?” Jeg forklarede og spurgte om Mai havde sagt det til ham.

Dixon rystede på hovedet og smilede utrolig tilfredst:

”Nej, hun har sagt det til Jens,” og for en stund nød jeg at livet føltes kærligt – i hvert fald overfor Dixon.

(PS: Navnene er opdigtede)


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *