Kan rådhuset ikke gøre det bedre?
læserbrev Efter en dårlig oplevelse med Borgerservice på Ballerup Rådhus, har en læser skrevet til avisen:

På rådhuset vil jeg trække et nummer, men får at vide: Nej, du skal ringe og bestille tid.

Ok. Jeg ringer og beder om to tider – en til pension og en til pas – og får besked på, at jeg kan få tid til pension torsdag klokken 13 og pas torsdag klokken 13.15.

Så langt så godt. Jeg møder op torsdag og bliver først kaldt til pas, og vil så tage et nummer mere til pension. Men får så at vide, at dem kan jeg ikke komme til at tale med. Det skal foregå telefonisk. Jeg gør opmærksom på, at jeg altså har bestilt tid. Men får at vide, at det kan ikke passe, for de arbejder alle sammen hjemme.

Jeg lyver altså ikke, jeg har en tid. Men nej. Så jeg får nummeret til pension og ringer. Fem gange siger telefonen ’du er nummer 1 i køen’. Prøver så i stedet at ringe til rådhuset, men der kan jeg kun ringe indtil klokken 12. Hvad sker der lige her?

Kunne man ikke i første omgang have fortalt mig, at pension arbejder hjemme – eller have én fra pension på rådhuset, for jeg så cirka syv personer ved skranken. Så hvorfor ikke nogen fra pension?
Jeg er lidt sur.

 

Svar fra kommunen:

Skrevet af: Maria Mankov, borgerservicechef, Ballerup Kommune

Kære Vivi. Jeg vil gerne starte med at beklage den oplevelse, som du har haft i Borgerservice på Ballerup Rådhus.

Ved genåbningen af Ballerup Rådhus har medarbejdere, der udfører kritiske funktioner, fået mulighed for at møde fysisk på arbejde igen. Derfor er det også en fejl fra vores side, at du i første omgang har kunnet få en tid til et møde med en medarbejder fra pensionsafsnittet. Fagmedarbejderne i afsnittet arbejder nemlig som udgangspunkt fortsat hjemmefra. Man skal i stedet ringe til dem, og så vil man over telefonen blive visiteret til et møde. Her kan der være kø på telefonlinjen, men vi gør, hvad vi kan for at besvare henvendelser så hurtigt som muligt.

Som et alternativ har du mulighed for at bestille en tid til ’Råd og Vejledning’ direkte i Borgerservice. Her kan en af vores borgerguider hjælpe dig med for eksempel at søge om nedsættelse af licens, udfyldelse af ansøgninger eller tilskud til tandpleje. Borgerguiderne har dog ikke mulighed for at gå ind i konkrete pensionssager. Her er man nødt til at have kontakt til fagmedarbejderne, der sidder med netop pension.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Kan rådhuset ikke gøre det bedre?”

  1. Ove Ginness siger:

    Håber Maria Mankov har kunnet skrive sit svar uden at grine for meget undervejs – OMG

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Og gud hvor ER det kommunalt !!

    Og hvad er grunden til at Kommunens ansatte ikke endnu kan møde på arbejde.

    I resten af landet er de ansatte forlængst begyndt at møde på arbejde, samt nogle har fået tilladelse til at arbejde hjemme. ( og her kan hygge sig i fulde omdrejninger. )
    Specielt i det private erhvervslig arbejder man på fuld tryk, for at samfundet ikke går helt i stå.

    Så hvornår vågner Balllerup kommune af døsen og kalder nogle af de ansatte tilbage i folden på Rådhuset. ??
    Så de her kan servicere borgerne. ??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *