Talenter får flere penge
Talentpris.jpg
Udvalgsformand Charlotte Holtermann (A), filialdirektør Morten Skovboe og borgmester Jesper Würtzen (A) ved underskrivelsen af den nye aftale, der giver lidt mere i kassen til modtagerne af kommunens talentpris.
En ny aftale sikrer flere penge til vinderne af kommunens store talentpris fremover.

Ballerup Kommune og Danske Banks afdeling i Ballerup har genforhandlet aftalen om uddeling af Kulturprisen og Talentprisen. Aftalen er netop faldet på plads, og den nye aftale sikrer en kontant forhøjelse af Talentprisen, så den kaster 15.000 kroner af sig til kommunens dygtige talenter, mod 5000 kroner hidtil.

”Vi har haft et ønske om at dyrke talenterne mere. Ofte er der tale om unge mennesker, som bruger rigtig meget tid på at jagte deres drømme, og her har vores ønske været, at de skal kunne mærke støtten med et højere beløb,” siger Morten Skovboe, der er filialdirektør i Danske Bank i Ballerup.

For at balancere priserne, udløser Kulturprisen fremover også 15.000 kroner, mod de nuværende 20.000 kroner, til den dygtige vinder, og ifølge Morten Skovboe er priserne med til at gøre en forskel.

Store ofre

”Som kommune er vi rigtig glade for at kunne bakke op om vores mange talenter i kultur- og fritidslivet i Ballerup. Det er rigtig vigtigt, at man får den anerkendelse, man fortjener, når man har en stor passion for et område og lægger et stort stykke arbejde i det. Ofte kræver det også nogle store ofre for de dedikerede i form af fravalg af sociale aktiviteter, og det skal vi honorere med disse priser, som både bidrager med anerkendelse og et pænt beløb til modtageren,” siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Charlotte Holtermann (A).

I løbet af efteråret bliver det muligt for alle at indstille kandidater til de to priser.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *